Sandheden om Sandheden

 Bortrykkelsen af menigheden – hvornår?

Paulus skriver i 1 Thess 4:17, at når Jesus vender tilbage til jorden, så skal menigheden rykkes bort i skyerne for at møde Jesus i luften:

Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.”

Der hersker stor forvirring blandt de kristne angående tidspunktet for denne begivenhed. Nogle tror, at ”bortrykkelsen” vil ske før den store trængsel – andre tror, at den vil ske midt i den store trængsel – og atter andre tror, at den vil ske efter den store trængsel.  

I de senere år er der i USA blevet produceret flere film og skrevet mange bøger om bortrykkelsen. Flere har endda sat årstal og dato på, hvornår denne begivenhed vil indtræffe, men alle deres forudsagte årstal og datoer er ind til dags dato (2009) ikke gået i opfyldelse. Når deres forudsagte årstal og datoer ikke går i opfyldelse, så burde man tro, at det kunne få dem til at vågne op, men nej, det bekymrer dem slet ikke, for når deres såkaldte profetiske årstal, som de selvfølgelig mener, de kan bevise ud fra Bibelen, ikke går i opfyldelse, så finder de bare på et nyt årstal eller en ny dato. 

Mere og mere populær bliver den opfattelse, eller lære, at menigheden skal bortrykkes før den store trængsel. Man siger, at Jesus når som helst i al hemmelighed usynligt kan stige ned fra himmelen for at bortrykke menigheden før den store trængsel, før Dyret (Antikristen) kommer til syne på jorden. De påstår således, at de kristne ikke skal igennem den store trængsel, at de vil blive bortrykket til himmelen og være i sikkerhed der sammen med Jesus, mens alle mennesker på jorden vil komme til at lide under Dyrets regering – nogen siger 3½ år, andre siger 7 år. Dernæst, siger de, vil Kristi kommes ”anden fase” finde sted. Jesus vil komme synligt, i magt og herlighed med de hellige for at besejre Antikristen. Men er det virkelig Bibelens lære, at Jesus når som helst kan vende tilbage for i al hemmelighed at ”bortrykke” menigheden og tage den med sig til himmelen før den store trængsel, eller er det en myte? 

Den store forvirring angående bortrykkelsen er bestemt ikke til gavn for de kristne, og derfor tror jeg, at seriøse bibelstuderende vil høste gavn af en undersøgelse af dette spørgsmål om bortrykkelsen i lyset af Bibelens lærdomme. Jeg mener ikke, det er så svært at forstå, hvad Bibelen lærer angående tidspunktet for bortrykkelsen, hvis man ellers vil holde sig til Bibelens klare og tydelige lære, og ikke læse sine egne tanker eller ønsker ind i teksten.  

Hvornår sker bortrykkelsen af menigheden? 

Læg nu nøje mærke til hvad Paulus skriver:

Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen (dem der dør), for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede (dem der er døde i Kristus). For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå førstSå skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem (sammen med de opstandne) for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.”           (1 Thess 4:13-17)

Vi læser, at menighedens medlemmer, de som endnu er i live, når Jesus kommer, ikke skal gå forud for de hensovede, dem ”der er døde i Kristus”. De døde skal opstå først, og så skal de levende bortrykkes sammen med dem – alle sammen mødes de i luften med Jesus – Altså: Når Jesus kommer, så vil de døde i Kristus blive oprejst fra graven, og de sande kristne, der lever, vil blive forvandlet, og sammen skal de rykkes bort i skyerne – INGEN skal gå forud for nogen! 

Paulus skriver, at bortrykkelsen vil ske på samme tidspunkt som opstandelsen (den første opstandelse). Det vil sige, at hvis vi kan finde ud af, hvornår den første opstandelse sker, så kan vi også finde ud af, hvornår bortrykkelsen sker – så enkelt er det! Bortrykkelsen er en opstandelses-bortrykkelse!  

Det fremgår også af 1 Kor 15:51-52, at den første opstandelse og bortrykkelsen sker på samme tidspunkt:

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen (vi skal ikke alle dø), men vi skal ALLE forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.”

Den første opstandelse og forvandlingen af de levende sker på samme tidspunkt!

Hvornår sker den første opstandelse?

Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde: Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder... Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der ødelægger jorden.” (Åb 11:15, 18)

Hvad sker der, når den syvende engel blæser i sin basun, den syvende og sidste basun? Det er tiden, hvor Guds tjenere, profeterne og de hellige skal have deres belønning. Det er tiden for opstandelsen! Og husk, at dette sker ved den syvende og sidste basun, for nu skal vi igen læse 1 Kor 15:51-52:

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den SIDSTE BASUN; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.”

Læg mærke til, at forvandlingen og de dødes opstandelse sker ved den ”sidste basun”. Og igen læser vi 1 Thess 4:16:

”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå...”

Fatter du betydningen af disse to skriftsteder? De, der er døde i Kristus, vil først blive oprejst fra de døde, når Jesus kommer ved den syvende basun – ikke før. Og dette stemmer fuldstændigt med profetien i Åbenbaringen, hvor vi får at vide, at når den syvende og sidste engel blæser i sin basun, så skal verdensherredømmet overgives til Jesus, og hans tjenere skal oprejses og have deres belønning. Ligeledes skriver Paulus:

Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden...” (1 Kor 15:21-24)

Læg mærke til, at Kristus er den første, der har fået en opstandelse til evigt liv – han er førstegrøden, og dernæst, ”når han kommer” tilbage til jorden, vil de, som hører Kristus til, blive oprejst – det er de retfærdiges opstandelse (den første opstandelse). Derefter kommer ”enden” – ikke den store trængsel på 7 år!

Den første opstandelse 

Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live (blev oprejst fra de døde) og blev konger med Kristus i tusind år... Det er den første opstandelse. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.” (Åb 20:4, 6)

Her læser vi om de hellige, som ”ikke havde tilbedt Dyret eller dets billede”. Det vil sige, at de hellige også er på jorden i den tidsperiode, hvor Dyret er på jorden – dette faktum udelukker, at de hellige (menigheden) er blevet bortrykket til himmelen før Dyret. Den første opstandelse og bortrykkelsen vil derfor først komme, EFTER Dyret er færdig med sin regering.

Opstandelsen vil ske på den ”yderste dag” – ikke før den ”yderste dag” 

Jesus fortæller os, hvornår den første opstandelse kommer, han siger:

Og hans (Guds) vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den YDERSTE DAG. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den YDERSTE DAG... Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den YDERSTE DAG... Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den YDERSTE DAG.” (Joh 6:39-40, 44, 54)

Hele fire gange i dette stykke siger Jesus til jøderne, at opstandelsen vil ske på den yderste dag af denne tidsalder. Opstandelsen af de retfærdige må derfor komme efter den store trængsel, ikke før.  

Forstår du det, som Jesus lærte angående opstandelsen? Martha, Lazarus’ søster, gav til kende over for Jesus, at hun forstod, hvornår opstandelsen skulle komme:

Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den YDERSTE DAG.”           (Joh 11:23-24)

Jesus lærte, at opstandelsen kommer på den yderste dag af denne tidsalder – ikke 7 år eller 3½ år før den yderste dag.

Job er enig med Jesus

Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte.” (2 Pet 3:10-12)

Himlene vil forgå, når Jesus kommer – på den yderste dag. Hvis opstandelsen og bortrykkelsen sker 7 år eller 3½ år før den yderste dag, så er der ingen mening i Peters formaning til menigheden, nemlig at vi skal leve gudfrygtigt og ”vente” på den dag, hvor himlene vil forgå med et brag.

Solen og månen formørkes EFTER den store trængsel   

Den dag, hvor Jesus kommer, skal solen og månen formørkes, og stjernerne skal holde op med at lyse – dette sker ikke før den store trængsel, men efter:

For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme... Men straks EFTER TRÆNGSLEN i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.” (Matt 24:21, 29-30)

Hvis de døde opstår, når himlene forgår (ifølge Job 14:10, 12), og alt dette sker EFTER den store trængsel (ifølge Matt 24:21, 29-30), så kan bortrykkelsen ikke ske før den store trængsel, netop fordi den første opstandelse og bortrykkelsen er en samlet begivenhed!

Hvornår vil Jesus samle sine udvalgte – før eller efter den store trængsel? 

De, som prædiker læren om den ”hemmelige bortrykkelse”, vil have os til at tro, at Jesus indsamler sine udvalgte og bortrykker dem før den store trængsel.  

Vi har læst i Skriften, at den første opstandelse og bortrykkelsen er det selv samme tidspunkt, hvor Jesus samler sine udvalgte – men hvornår sker dette? Før eller efter den store trængsel? Prøv at se, hvad Skriften siger:

For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme... Men straks EFTER TRÆNGSLEN i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen... Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.” (Matt 24:21, 29-31)

Dette skriftsted beskriver Jesu Kristi andet komme – ved den syvende og sidste basun. Det er tiden for den første opstandelse. Det er tiden for forvandlingen af de levende. Det er tiden for bortrykkelsen. Men lagde du mærke til, at Jesus siger, at indsamlingen af hans udvalgte vil ske EFTER den store trængsel? – De udvalgte vil derfor ikke blive bortrykket før den store trængsel – de udvalgte skal igennem trængslen.  

De hellige bliver ikke bortrykket, før Dyret kommer til verden 

Læg nøje mærke til, hvad Paulus skriver angående Jesu Kristi komme, og hvordan de hellige skal føres sammen med ham.

Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer? I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde.” (2 Thess 2:1-6)

De fleste kristne er enige om, at lovløshedens menneske, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, er Dyret i Åbenbaringen. Paulus skriver altså, at Dyret skal komme før Jesu Kristi komme. Derfor: Så længe Dyret ikke er kommet, så længe vil de hellige ikke blive ført sammen med Jesus.  

De hellige lever på jorden, mens Dyret har magten over alle folkeslag  

Ifølge Paulus bliver de hellige ikke bortrykket til himmelen, før Dyret kommer til syne. De hellige skal leve på jorden under Dyrets regering – det er derfor, Skriften siger, at der kræves udholdenhed af de hellige:

Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet... Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” (Åb 14:9-10,12)

Alle mennesker på jorden vil tilbede Dyret, undtagen dem, der står i livets bog – hvem står i livets bog? Det gør de hellige:

Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det (Dyret), enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. Har nogen øre, skal han høre! Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab, skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet. Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige!” (Åb 13:8-10)

Hvis de hellige bliver bortrykket til himmelen, før Dyret kommer til verden, hvordan kan det så være, at Skriften siger, at nogle af de hellige vil komme i fængsel og falde for sværdet, fordi de ikke tilbeder Dyret? Nej, som det fremgår af Skriften, så skal de hellige leve på jorden under Dyrets regering, og nogle af de hellige vil komme i fangenskab, og nogle vil falde for sværdet – det er derfor, at Skriften siger, at her kræves der virkelig udholdenhed og tro af de hellige. 

Det er tydeligt, at de hellige lever på jorden, når Dyret hersker over alle folkeslag, og at de ved, hvem Dyret er – de vil ikke undres, når de ser Dyret, fordi de står skrevet i livets bog.

Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme.” (Åb 17:8)

De, der bor på jorden, vil undres, når de ser Dyret, men de, som står i livets bog – de hellige – vil ikke undre sig, for de vil vide, hvem han er. De hellige bor altså stadigvæk på jorden, når Dyret regerer, og derfor vil der kræves udholdenhed af de hellige.

Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år... Det er den første opstandelse. Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.” (Åb 20:4, 6)

De hellige vil nægte at tilbede Dyret og dets billede. Hvis de hellige bliver bortrykket til himmelen før den store trængsel, og før Dyret kommer til verden, så vil Dyret ikke kunne gøre dem fortræd – men vi læser, at nogle af de hellige vil blive dræbt, fordi de ikke tilbeder Dyret og dets billede – det er derfor indlysende, at de hellige ikke er i himmelen under Dyrets regering, men at de er på jorden. Og så skal vi huske på, at Skriften siger, at afgrunden, som Dyret stiger op af, bliver åbnet ved den femte basun (Åb 9:1-2) – bortrykkelsen, opstandelsen og Jesu Kristi genkomst sker først ved den syvende og sidste basun (Åb 11:15, 18).

De kristne vil blive udsat for trængsler

Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for TRÆNGSLER og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.” (Matt 24:4-13)

Lagde du mærke til, hvad Jesus sagde? ”Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel” – Jesu egne disciple – de som følger ham – ”jer” – skal overgives til trængsel! Jesu disciple kunne ikke være i trængsel, hvis de var blevet bortrykket til himmelen FØR trængselen. Desuden sagde Jesus, at det var på grund af hans navn, at folkeslagene ville hade dem. Dette må klart henvise til de troende, ikke til de vantro. Og Jesus sagde også, at de skulle holde ud til enden – dvs. at de kristne skal igennem mange trængsler, hvilket Paulus og Barnabas bekræfter:

De (Paulus og Barnabas) forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: ”Igennem mange TRÆNGSLER skal vi gå ind i Guds rige.” (ApG 14:21-22)

De kristne skal gå ind i Guds rige igennem mange trængsler.

En måde at undslippe  

Selvom Jesus sagde, at de kristne ville blive forfulgt på mange måder i en kommende stor trængsel, sagde han også, at det ville være muligt for nogle at undslippe – men på hvilken måde skulle de undslippe? Ved at blive bortrykket til himmelen? Nej, Jesus sagde ikke, at de kristne skulle undslippe ved en hemmelig bortrykkelse til himmelen – men han sagde:

Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.” (Luk 21:36)

Jesus sagde at vi skulle våge og bede om at få styrken til at undslippe – ikke at vi skulle bede om at blive bortrykket til himmelen. Nogle vil undslippe, men de må våge over verdensbegivenhederne og bede. Jesus gentog dette i sit budskab til menigheden i Filadelfia:

Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden.” (Åb 3:10)

Læg også mærke til, at Jesus opfordrer sit folk til at drage ud af Babylon (kirkesystemet), for at de kan undslippe de PLAGER, der vil ramme dette system:

Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.” (Åb 18:4)

De sandhedselskende kristne, som er vågne og på vagt, drager ud af Babylon og bliver dermed ikke ramt af Babylons plager.

Er trængselen tiden for Jahvehs hævndag?

Menighedens medlemmer skal ikke fries fra den store trængsel – men de skal fries fra Jahvehs hævndag – Guds vredes dag:

Og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.” (1 Thess 1:10)

 

For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus.” (1 Thess 5:9)

Mange kristne tror, at vredens dag, Jahvehs hævndag, repræsenterer den samme tidsperiode som den store trængsel – det er en stor misforståelse. Guds vredes dag og den store trængsel er to forskellige tidsperioder – den store trængsel kommer før Guds vredes dag, også kaldt Guds hævndag. 

Guds hævndag er det tidspunkt, hvor Gud griber ind i verdensbegivenhederne. Det er tiden, hvor han vil tilintetgøre alle de ugudelige mennesker med flammende ild. Læs mere om Guds hævndag i artiklen ”Jahvehs hævndag”. 

Bortrykkelsen af menigheden vil ske efter den store trængsel 

Det ser ud til, at De to vidner, som vi læser om i Åb 11:3, skal komme og profetere i 1260 dage (3½ år), og Dyret (Antikristen), som vi læser om i Åb 11:7; 13:1-8; 17:8, skal dræbe De to vidner, og Dyret skal selv være verdenshersker i 42 måneder (3½ år) – alt sammen er det fremtidige begivenheder – bortrykkelsen af menigheden vil ske ”straks efter den store trængsel”. Den nedenstående tidsoversigt er et forslag til hvordan tiden måske vil forløbe:

                                                                     Bortrykkelsen

                                                    Den store trængsel  ß

            Nutiden

   3½ år

   3½ år

 

               De tusind år

                                                                                    Ý                                                                 

                                                                  Hævnens dag med ild