Den katolske og protestantiske kirkes trosbekendelse angående Gud - den athanasianske trosbekendelse:

   ”Enhver, som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver, som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt. Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens, Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men een som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre, som er almægtige, men een som er almægtig. 

   På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem.  

   Der er altså een Fader, ikke tre fædre, een Søn ikke tre Sønner, een Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden. Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.  

   Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse. Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild. Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.” 

Tænk dig om:   

Har det nogen betydning, om vi taler og lærer sandt om Gud den Højeste? Kan det vække Guds vrede, hvis vi ikke lærer sandt om ham?

I Skriften læser vi følgende:

”Efter at han havde talt disse ord til Job, sagde Jahveh til Elifaz fra Teman: »Min vrede er flammet op mod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt sandt om mig, sådan som min tjener Job har gjort.” (Job 42:7)

Det er altså vigtigt, at vi taler sandt om Gud!

Ønsker du at bygge din tro på Bibelen? Så stil dig selv dette spørgsmål: ”Er kirkens troslære angående Gud den lære, som Jesus og hans disciple lærte, og er det Bibelens lære angående, hvem der er Gud den Højeste?”  – Har kirken og dens præster fortalt dig Sandheden om, hvem der er Gud den Højeste?

Jeg opfordrer dig til at undersøge sagen, for hvis du er seriøs og virkelig ønsker at bygge din tro på Bibelen, så må du være sikker på, hvem der er Gud den Højeste, og hvilken vej der fører til ham! Hvis du ønsker at undersøge sagen nærmere, så bliver du nødt til at sætte spørgsmålstegn ved kirkens treenighedsdogme. Som troende kristen vil du have svært ved at gøre det. Men hvorfor det? 

Mange kristne føler, deres grundvold bliver rystet, når de sætter spørgsmålstegn ved kirkens trosbekendelser. Af åbenlyse grunde er det derfor ingen let sag for en præst eller medlemmer af en kirke at sætte spørgsmålstegn ved den grundlæggende trosbekendelse, som den katolske og protestantiske kirke bygger på.  

For mange troende fungerer læreopbygningen som en slags ”fæstning”, til hvilken han har taget sin tilflugt for at finde tryghed i tilværelsen. Hvis nogen sætter spørgsmål ved læresætningerne, kan den troende blive forstyrret følelsesmæssigt. Han indtager instinktivt en forsvarsholdning, eftersom han får en følelse af at hans ”fæstning” angribes, og hans følelsesmæssige og åndelige tryghed trues. Denne forsvarsmekanisme gør det meget svært for ham virkeligt at lytte til og objektivt at efterprøve det, der siges. Uden fuldt ud at indse det, sætter han sin følelsesmæssige tryghed højere end den bibelske sandhed. Han vægrer sig ved at indse, at en tryghed, som ikke er grundlagt på Sandheden i Guds ord, er værdiløs, idet den kommer til at skuffe ham til sidst. At nå bag om denne forsvarsattitude og finde et åbent, lyttende sind er uhørt svært, specielt hvis det er en grundlæggende læresætning, der sættes spørgsmålstegn ved, f.eks. treenighedsdogmet.  

Hvis du derfor er medlem af en kirke, så vil du med stor sandsynlighed føle, at din ”fæstning” angribes, og at din følelsesmæssige og åndelige tryghed trues, når du læser artiklerne om treenighedsdogmet, og chancerne for at du seriøst og objektivt vil efterprøve det, der siges, er meget små. Hvis du er ansat som præst i en kirke eller et trossamfund, så vil chancerne være endnu mindre, for du ved godt, at hvis du kommer til den erkendelse, at treenighedsdogmet ikke er bibelsk, og bekender dette offentligt, så må du forlade din stilling, og det vil have den konsekvens, at du vil miste din løn, din anseelse og muligvis din bolig. 

Når dette så er sagt, så håber jeg på, at du, hvem du end er, vil frigøre dit sind for ALLE FORDOMME og have i erindring, at ingen kan vide mere om Guds sandhed, end han har åbenbaret i sit ord, og at Guds ord blev givet til de ydmyge og sagtmodige af hjertet. (Matt 5:3. 1 Kor 1:20) Hvis du er villig til at ydmyge dig og tage imod budskabet i Bibelen som et lille barn (Matt 18:3-4), og hvis du af et oprigtigt og ærligt hjerte søger Sandheden i Bibelen, samtidig med at du beder Gud om, at hans ånd vil vejlede dig, så skal du af Bibelens store ophavsmand blive ledet til en forståelse af de store grundsandheder i Bibelen. Og hvis du virkelig er seriøs, så vær altid villig til at antage eller forkaste en bestemt troslære, hvis det kan bevises, at en sådan antagelse eller forkastelse er grundigt baseret og understøttet af Bibelen!